Velkommen

Velkommen til Psykologisk Praksis ved psykolog Annette Frandsen, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk psykologi.

Min praksis er en del af et klinikfællesskab i midten af København cirka 50 meter fra Nørreport Station.

I vores klinikfællesskab er vi syv psykologer med hver sin selvstændige psykologpraksis.

Ud over henvendelser fra private arbejder jeg i psykolognetværket i Falck Healthcare. Endvidere får jeg henvendelser via forskellige typer sundhedsforsikringer.

Der kan være mange forskellige årsager til, at det enkelte menneske, et par eller en familie vælger at gå til psykolog.

Vigtigt i den sammenhæng er, at psykologen altid har tavshedspligt og står uden for ens personlige liv.

Psykologen har samtidig en professionel tilgang og metode til at hjælpe den enkelte, parforholdet eller familien med problemerne.

Overvejer du at søge psykologrådgivning eller psykologbehandling, er du meget velkommen til at ringe eller maile til mig og få en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Med venlig hilsen, Annette Frandsen.